BEGIN:VCALENDAR
VERSION:2.0
PRODID:-//Environmental Ethics - ECPv6.15.20//NONSGML v1.0//EN
CALSCALE:GREGORIAN
METHOD:PUBLISH
X-WR-CALNAME:Environmental Ethics
X-ORIGINAL-URL:https://eebs.dk
X-WR-CALDESC:Events for Environmental Ethics
REFRESH-INTERVAL;VALUE=DURATION:PT1H
X-Robots-Tag:noindex
X-PUBLISHED-TTL:PT1H
BEGIN:VTIMEZONE
TZID:Europe/Copenhagen
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20190331T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20191027T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20200329T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20201025T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20210328T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20211031T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20220327T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20221030T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20230326T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20231029T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20240331T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20241027T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20250330T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20251026T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20260329T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20261025T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20270328T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20271031T010000
END:STANDARD
END:VTIMEZONE
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20260220T150000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20260220T160000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20260126T163422Z
LAST-MODIFIED:20260126T163422Z
UID:1196-1771599600-1771603200@eebs.dk
SUMMARY:Hegels Åndsfænomenologi
DESCRIPTION:Oplæg af ph.d. Henrik Klindt-Jensen \nDen tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770 – 1831) var en af de vigtigste filosoffer i den tyske idealisme. Han så alt som Ånd\, Geist – Gud\, som både var erkendende og genstand for erkendelsen. I sin ”Phänomenologie des Geistes”\, ”Åndsfænomenologi” fra 1807 udfolder han erkendelsen dialektisk gennem Åndens fænomener både som den viser sig i Historiens epoker\, som for det enkelte menneskes sjæl – både i psykologi og erkendelsesteori – begyndende med den sanselige vished\, sluttende med den absolutte viden. \nBerømtest er afsnittet om ”Herre og ”Træl”\, hvor bevidstheden må tage herskab over trællen for at kunne genfinde sig selv i denne og nå sin frihed deri. Slavens befrielse er også Herrens befrielse! Historisk i slavesamfund som de græske og romerske\, psykologisk ved at kende sin egen ”skygge”\, som Jung ville sige. \n  \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/hegels-andsfaenomenologi/
LOCATION:Aarhus
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2026/01/Hegels-Andsfaenomenologi.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20251113T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20251113T150000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20251008T160741Z
LAST-MODIFIED:20251008T160741Z
UID:948-1763042400-1763046000@eebs.dk
SUMMARY:Sokrates som Shaman
DESCRIPTION:Henrik Klindt-Jensen\, ph.d. fhv. ekstern lektor afd. for idéhistorie og Filosofi – Aarhus Universitet holder oplæg om sit forskningsprojekt: “Sokrates som Shaman”. Det bygger på Platon\, Diogenes Laërtios-s og Xenofons skildringer af Sokrates\, men Platon kom med ham til at inddrage shamanismen i sin egen filosofi.
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/sokrates-som-shaman/
LOCATION:Aarhus
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2025/10/Sokrates-som-Shaman.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20250930T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20250930T150000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20250811T165645Z
LAST-MODIFIED:20251022T143913Z
UID:944-1759240800-1759244400@eebs.dk
SUMMARY:Kierkegaards Stadier i Livet
DESCRIPTION:Oplæg af Henrik Klindt-Jensen\,  Ph.d.- filosofi\, Aarhus Universitet \nSøren Kierkegaard så tre hovedstadier på livets vej: det æstetiske\, det etiske og det religiøse. Han udformede det forskelligt med mellemstadier\, og han opdelte de religiøse i to del-stadier. Det er ikke sådan en præcis forskrift for\, hvordan man skal leve – Kierkegaards eget ”etiske stadium” blev således et kort mellemspil. Stadielæren viser menneskets eksistens som dynamisk\, vi skal tage imod livet og vælge\, afgøre os i det. \nVi skal se nøjere på Kierkegaards fremstillinger af stadielæren\, men også se bredere på dens betydning for menneskets eksistens. \n  \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/kierkegaards-stadier-i-livet/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2025
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2025/08/Kierkegaards-Stadier-i-Livet.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20250606T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20250606T150000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20250508T170205Z
LAST-MODIFIED:20251022T144037Z
UID:935-1749218400-1749222000@eebs.dk
SUMMARY:Platons Symposion
DESCRIPTION:Oplæg af Ph.d. Henrik Klindt-Jensen \nPlatons dialog ”Symposion” skildrer Sokrates til drikkegilde\, indbudt af tragediedigteren Agathon for at fejre sin sejr i tragediekonkurrencen i 416 dagen før. Forskellige talere har hvert deres bud på\, hvad kærlighed\, ”eros”\, er. Sokrates beretter\, hvordan en viis (nok fiktiv) kvinde\, Diotima\, har udredet erosens væsen for ham\, og her spiller Øjeblikket\, ”to exaiphnês”\, en afgørende rolle – ligesom i dialogerne ”Staten” og ”Parmenides”. \nDiotima ser erosen som den modne mands tænding på de kønne ynglinge løftet til beskuelsen af Skønhedens Idé\, således\, at skønheden bliver en indgang til filosofien. Hendes beretning sammenstilles af og til således med hulebilledet i ”Staten”\, hvor beskuelsen af Det godes Idé bliver højdepunktet for filosoffen. Man kan da se filosoffens kærlighed\, ”philia”\, til visdommen\, ”philosophia”\, som en slags højere oktav af erosen i perspektivet i ”Symposion”. \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/platons-symposion/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2025
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2025/05/Platons-Symposion.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20250411T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20250411T150000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20250211T163732Z
LAST-MODIFIED:20251022T150221Z
UID:870-1744380000-1744383600@eebs.dk
SUMMARY:Gnosticismens Grundvilkår  -  Fremmedgjort i en verden af kaos
DESCRIPTION:Oplæg af Kristian Lambertsen\nMag.art. \nAt føle sig fremmedgjort eller indespærret i verden\, sjæl og legeme – i et univers præget af forvirring\, tilfældigheder og lidelse – er gnosticismens første erfaring. \nHvem er vi? \nHvad er vi blevet? \nHvad er vi kastet ind i? \nHvor haster vi hen? \nHvad er fødsel og genfødsel? \n(Theodolus) \nDisse spørgsmål udspringer af en dyb eksistentiel uro og udgør gnosticismens kerne. I modsætning til den jødiske skabelsesforståelse\, hvor verden er skabt god\, ser gnosis verden som et fangenskab – men også som et sted\, hvor håbet og kaldet fra en højere verden kan høres. \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/gnosticismens-grundvilkar-fremmedgjort-i-en-verden-af-kaos/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2024
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2025/02/Gnosticismens-Grundvilkar1-2.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20250320T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20250320T150000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20250211T162438Z
LAST-MODIFIED:20251022T150456Z
UID:867-1742479200-1742482800@eebs.dk
SUMMARY:Hulebilledet i Platons ”Staten”
DESCRIPTION:Oplæg af Henrik Klindt-Jensen \nPh.d. Filosofi \nI Platons dialog ”Staten” forekommer tre metafysiske billeder: Solen som billede på det Godes Idé\, altets ophav\, linjebilledet med erkendelsens trinvise stigning til Det Godes Idé\, og hulebilledet: dagliglivet sker i en hule\, hvor vi er lænket til et skyggespil. Men filosofferne befris til opadstigning til beskuelse af Det Godes Idé og indsigt i\, at den er altets ophav. Opadstigningen kan sammenholdes med trinene i linjebilledet. I nyplatonismen bliver det en opadstigning gennem værens-niveauer\, hypostaser som instans af remanationen\, altets tilbagevenden til sit ophav i Enheden\, hvorfra alt er udstrålet\, emaneret i hypostaserne. \nHulebilledet kan sammenholdes med ”Forklarelsen på Bjerget” i Det nye Testamente.  Det skal kort berøres\, at Kierkegaard ser bevægelsen fra endelighed til uendelighed og tilbage fra uendelighed til endelighed i ét som ”dobbeltbevægelsen”.  
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/hulebilledet-i-platons-staten/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2025
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2025/02/Hulebilledet-i-Platons-Staten.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20250207T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20250207T150000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20250214T152140Z
LAST-MODIFIED:20251022T150650Z
UID:907-1738936800-1738940400@eebs.dk
SUMMARY:Exaiphnês hos Platon
DESCRIPTION:Oplæg af Henrik Klindt-Jensen\nph.d. & cand.mag. Filosofi \nHos den klassiske filosof Platon betegner ”exaiphnês” det øjeblik\, hvor der åbnes for Ideerne – det Skønnes Idé i dialogen Symposion\, det godes i Staten. ”Exaiphnês” bliver også det øjeblik\, hvor den pludselige forståelse af Platons tekster åbner sig efter samtaler og vejledning\, i d. 7. brev. Det mystisk øjeblik kan jævnføres med det stående nu\, ”nunc stans”\, hos Augustin og Boëthius – men det er ikke helt det samme. Dertil er ”exaiphnês” det pludselige Øjeblik i Parmenides-dialogen\, hvor enhed bliver mangefold\, hvile bliver bevægelse\, ikke-væren bliver væren. Og dette begreb bliver baggrunden for Kierkegaards begreb om ”Øjeblikket”. ”Exaiphnês” trækker en esoterisk tråd gennem Platons forfatterskab – karakteristisk nok under oversættelsernes overflade! \n  \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/exaiphnes-hos-platon-2/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2025
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2025/01/Exiphnes-hos-Platon-e1760018418284.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20240524T130000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20240524T140000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20240429T171926Z
LAST-MODIFIED:20251022T150817Z
UID:406-1716555600-1716559200@eebs.dk
SUMMARY:Augustins Treenighedslære
DESCRIPTION:Oplæg af Henrik Klindt-Jensen\nph.d.\, fhv. lektor Institut for Filosofi & Idéhistorie \nAugustin udviklede afgørende den kristne Treenighedslære med Enhed af Fader\, Søn og Helligånden og fandt\, at den var en højere oktav af menneskets tilværelse og erkendelse – ligesom også Hegel langt senere. \nHegel selv kommenterer desværre ikke selv direkte Augustin i sine filosofihistoriske forelæsninger\, hvor han kun bredt taler om kirkefædrene. \nAugustins beskæftigelse med Treenigheden var meget omfattende og kompleks. Foredraget vil især behandle den filosofiske side\, som har klangbund i nyplatonismen og som foregriber Hegel. \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/augustins-treenighedslaere/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2024
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2024/04/Augustins-Treenighedslaere.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20240209T133000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20240209T150000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20240110T161033Z
LAST-MODIFIED:20251022T151254Z
UID:392-1707485400-1707490800@eebs.dk
SUMMARY:Kierkegaard´s Forhold til Platon
DESCRIPTION:Oplæg af Henrik Klindt-Jensen\, ph.d. \nSøren Kjerkegaards forhold til Platon er komplekst\, og indebærer også forholdet til Sokrates hos Platon\, selvom han også skeler til Xenofons Sokrates skikkelse. \nKierkegaard ser ikke bare Sokrates som forudsætning for Kristus\, men også for sig selv som eksistensmeddeler. Han begynder sit forfatterskab med disputatsen ”Begrebet Ironi med stadigt Hensigt på Sokrates”. I forlængelse af Platon sætter han Sokrates´ ironi på skrift i en indirekte meddelelse – Platon bruger dialog-partnere\, Kierkegaard pseudonymer. Og denne meddelelse er et eksempel på dobbelt-bevægelsen – man skal huske sig selv i det at meddele. Hos Platon bevæger filosoffen sig fra tiden til evigheden og tilbage igen i hulebilledet – hos Kierkegaard sker en sådan dobbelt-bevægelse hele tiden. \n  \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/kierkegaards-forhold-til-platon/
LOCATION:Aarhus
CATEGORIES:2024
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2024/01/Kierkegaard.Platon.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20240125T133000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20240125T150000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20231204T165044Z
LAST-MODIFIED:20251022T143808Z
UID:380-1706189400-1706194800@eebs.dk
SUMMARY:Schelling´s Naturfilosofi
DESCRIPTION:Oplæg af\nKristoffer Balslev Willert\nPhD-studerende\nAfd. For Filosofi og Idéhistorie\nAarhus Universitet \nNaturen er i krise. Fossiløkonomiens acceleration af CO2-udledninger og opvarmning af planeten\, omdannelsen af efterhånden sjældnere og sjældnere vild natur gennem skovrydning\, plantageanlægning\, monokulturelt landbrug og anden profitabel arealudnyttelse\, havvandsstigninger og omskiftelige og skadelige vejrmønstre\, døde havvandszoner og uendelige mængder plastic- og betonaftryk på jordskorpens overflader – det er alt sammen med til at aflive hele økosystemer\, plante- og dyrearter og\, indtil videre\, bestemte  og deres eksistensgrundlag. Fortællinger om os selv og vores plads i naturen er medbestemmende for\, hvordan vi handler i den. Klimakampen er med andre ord lige så meget en kamp om fortællinger og perceptioner som det er en politisk kamp. Den planetære krise kan bedst beskrives som resultatet af en antropocentrisk Weltanschauung\, der har afsondret eller ophøjet mennesket over resten af naturen. At bekæmpe klimakatastrofen kræver ifølge dem nye grundfortællinger\, der ikke ser mennesket som et exceptionelt væsen; der ikke skelner skarpt mellem ’kultur’ og ’natur’. Vi finder elementer til en kritik af det modernes” instrumentalistiske og destruktive blik på naturen i den klassiske naturfilosofi\, fx hos F.W.J. Schelling og Karoline von Günderrode. I dette foredrag vil jeg udlægge centrale aspekter af begges naturfilosofi og argumentere for\, hvorfor der er vigtige metafysiske\, etiske og æstetiske aspekter at hente her for grundlæggende at omkalfatre de ideale og (socio)materielle strukturer\, der har bragt os til vor tids klimakatastrofiske punkt. \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/schellings-naturfilosofi/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2024
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2023/12/Schellings-Naturfilosofi.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20230531T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20230531T153000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20230515T170821Z
LAST-MODIFIED:20251022T151455Z
UID:323-1685541600-1685547000@eebs.dk
SUMMARY:Platons dialog "Timaios"
DESCRIPTION:Oplæg af Henrik Klindt-Jensen\nph.d.\, fhv. ekstern lektor\nInstitut for Kultur og Samfund\,\nFilosofi & Idéhistorie \nAarhus Universitet \nPlatons ”Timaios” var den dialog\, som spillede den største rolle op igennem middelalder og renæssance. Dialogen skildrer med baggrund i pythagoræismen på flere måder.\, hvordan en skabergud med hjælpeguder skaber verden.  Først skabes kosmos som ordnet efter kredsbevægelser\, især manifesteret som himmellegemerne\, så skabes det ud fra at være opbygget af tredimensionelle figurer med geometriske flader\, ”polyedere”. Kosmos har en samlet tredelt sjæl hvis tredeling svarer til tredelingen af det enkelte menneskes sjæl – og denne tredeling genfindes også i idealstaten i dialogen ”Staten”. Dennes samtale fandt i øvrigt sted dagen før den\, vi finder i ”Timaios”. \nDen senantikke læge Galen kom i særdeleshed til at fastholde ”Timaios” i naturfilosofien med de fire elementer. Renæssancen fandt især menneskets forhold til verden som mikrokosmos overfor makrokosmos. \n  \nArrangør: EnvironmentalEthics https://www.eebs.dk \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/platons-dialog-timaios/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2023
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2023/05/Platons-dialogTimaeus-31.05.23.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20230331T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20230331T153000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20230308T092238Z
LAST-MODIFIED:20251022T151621Z
UID:311-1680271200-1680276600@eebs.dk
SUMMARY:Platon og Kristendommen” hos Augustin og Boëthius
DESCRIPTION:Oplæg af Ph.d. Henrik Klindt-Jensen\nOp igennem middelalderen brugtes Aristoteles som filosofisk grundlag for udviklingen af den kristne teologi i den såkaldte ”skolastik”\, som også kom til at forvalte den videnskabelige arv fra Antikken. Men før skolastikken fik Platon betydning med Austin\, og ved indgangen til den med Boëthius. De to blev aldrig sådan ”ortodokse” platonikere\, de dyrkede i høj grad Platons filosofi formidlet af ny platonismen\, grundlagt af Plotin. Ny platonikerne søgte at forene Platon og Aristoteles\, og efterhånden blev det i hovedsagen Aristoteles\, som Boëthius kom til at beskæftige sig med; han betragtes faktisk som grundlæggeren af skolastikken. Augustin kunne kun dårligt græsk\, læste klassikerne i latinske oversættelser; Boëthius var den sidste store før renæssancen\, som virkelig kunne græsk og som selv bidrog til oversættelser til latin direkte fra græsk; ellers kom skolastikken mest til at bero på oversættelser fra arabisk.  Kristendommen fik brug for Platon til virkelig at løfte blikket mod en højere åndelig virkelighed\, selvom dens anliggende bestemt også er det konkrete menneskeliv. I generationerne efter Platon selv blev ”akademikerne” derimod snart skeptikere; som bestemt ikke kunne bidrage til Kristendommen.
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/platon-og-kristendommen-hos-augustin-og-boethius/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2023
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2023/03/Augustin-og-Boethius-e1760018834319.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20230310T130000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20230310T143000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20230113T110814Z
LAST-MODIFIED:20251022T151749Z
UID:129-1678453200-1678458600@eebs.dk
SUMMARY:Skabelse og Tilintetgørelse - Løgstrup og Naturen
DESCRIPTION:Oplæg af mag.art. Kristian Lambertsen\nfhv. ekstern lektor afd. for filosofi og idehistorie.\nAarhus Universitet \nVærket ”Skabelse og Tilintetgørelse” taler direkte ind i den menneskeskabte klimakrise. Med Løgstrups ord er forureningen en blasfemi mod skabelsen. Det religiøse sprog søger at skabe det rum\, hvor vi mennesker igen besinder os på det ansvar\, vi har overfor naturen.
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/skabelse-og-tilintetgorelse-logstrup-og-naturen/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2023
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2023/01/Skabelse-og-tilintetgorelse2.-e1675080688778.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20200131T133000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20200131T153000
DTSTAMP:20260418T154424
CREATED:20250209T093941Z
LAST-MODIFIED:20251022T143546Z
UID:822-1580477400-1580484600@eebs.dk
SUMMARY:Respekt for Naturen i Miljøetisk Perspektiv
DESCRIPTION:Respekt for Naturen i Miljø Etisk Perspektiv\naf Emeritus\, docent Hans Fink\, Aarhus Universitet \nRespekt for naturen indbefatter respekt for at alt hvad vi mennesker foretager os. Og at indse at alt indgår i sammenhænge\, som vi kun delvis har indsigt i. At vise respekt for naturen er også at tage ansvar for måden at være natur i naturen på\, så langt som vores bedste indsigt nu rækker. Fink vil forklare og begrunde tesen i oplægget. Der lægger op til efterfølgende diskussion.
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/perspektivrespekt-for-naturen-i-miljoetisk/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2020
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2023/02/Respekt-for-Naturen-31.01.20..jpg
END:VEVENT
END:VCALENDAR