BEGIN:VCALENDAR
VERSION:2.0
PRODID:-//Environmental Ethics - ECPv6.18.4.1//NONSGML v1.0//EN
CALSCALE:GREGORIAN
METHOD:PUBLISH
X-WR-CALNAME:Environmental Ethics
X-ORIGINAL-URL:https://eebs.dk
X-WR-CALDESC:Events for Environmental Ethics
REFRESH-INTERVAL;VALUE=DURATION:PT1H
X-Robots-Tag:noindex
X-PUBLISHED-TTL:PT1H
BEGIN:VTIMEZONE
TZID:Europe/Copenhagen
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20250330T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20251026T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20260329T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20261025T010000
END:STANDARD
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20270328T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20271031T010000
END:STANDARD
END:VTIMEZONE
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20260519T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20260519T150000
DTSTAMP:20260829T141437Z
CREATED:20260331T132344Z
LAST-MODIFIED:20260829T141437Z
UID:1211-1779199200-1779202800@eebs.dk
SUMMARY:”Paulus som omvendt Jøde  og Hellenistisk Filosof”
DESCRIPTION:Oplæg af Henrik Klindt-Jensen\, Ph.d. fhv. ekstern lektor\nAfd. for Filosofi & Idé Historie\, Arts\nAarhus Universitet \nPaulus er kristendommens første teolog. Skønt selv udgået fra jødedommen\, frigør Paulus Kristendommen fra jødedommen og gør den gældende for alle\, der tror og bliver døbt. Teologisk grundlægger han den i forlængelse af filosofien i hellenismen\, som navnlig arvede stoicismen fra antikken. Stoicismen blev grundlagt af Zenon fra Krition (334 – 262 f.Kr.) som en spirituel bevægelse\, som stod overfor Platons; den betonede den etiske fordybelse og besindelse med den berømte stoiske ro. Hvor Platons begreb ”nous” – ”ånd”/fornuft” var rent statisk\, er stoikernes åndsbegreb ”Pneuma”\, bogstaveligt: ”åndedræt”\, dynamisk: Pneuma går igennem alt\, materie\, dyr og planter som ”physis”\, natur\, i mennesket som ”psyché”\, sjæl. Pneuma bliver materien\, men det ligger slet ikke i teksterne\, at pheuma selv skulle være materiel. Paulus overtager ordet i kristendommen for Helligånden\, ”Pneuma Hagion”\, og den er bestemt heller ikke materiel her: kristendommen grundlægges ved pinsebegivenhedens store himmelske åndepust. Men dette gennemstrømmer ikke tilværelsen som helhed. Stoicismen er i udgangspunktet langt mere spirituel end Platons filosofi\, men danner til gengæld den væsentligste forudsætning for nyplatonismen\, som grundlagt af Plotin med en omfattende metafysik: alt er udkastet i ”logoi spermatikoi”\, logos-sædekorn. Stoicismen betoner som sagt den enkeltes tilbagetrækning til kontemplativ\, netop stoiske ro\, upåvirkethed
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/paulus-som-omvendt-jode-og-hellenistisk-filosof/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
CATEGORIES:2026
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20261029T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20261029T153000
DTSTAMP:20261006T145646Z
CREATED:20261006T145533Z
LAST-MODIFIED:20261006T145646Z
UID:1446-1793282400-1793287800@eebs.dk
SUMMARY:Friedrich Nietzsche "Tragediens Fødsel"
DESCRIPTION:Oplæg af Henrik Klindt-Jensen\nPh.D.\, cand.mag.\, fhv. ekst. Lektor filosofi & Idéhistorie\, Aarhus Universitet\nFriedrich Nietzsches ungdomsværk ”Die Geburt der Tragödie” fra 1872 er både berømt og berygtet. Hans skelnen imellem ”det dionysiske” og ”det apollinske” er siden dybt indarbejdet i vores kulturhistorie\, men også stærkt kritiseret for at være alt for forenklende i forhold til den egentlige antikke religionshistorie. I foredraget ser vi på Nietzsches begreber som sjælelige kræfter\, der også gør sig gældende i dag – selvom de ikke så skarpt kan identificeres med de to guder Dionysos og Apollon\, som Nietzsche selv tænkte. Vi sammenholder dem med andre sjælelige modsætningspar – animus overfor anima hos Jung\, mani overfor depression i bred psykologi/psykiatri\, det luciferiske overfor det ahrimanske hos Rudolf Steiner.\nNietzsches indsigt kan på denne måde hjælpe os moderne mennesker til en sjælelig balance. Foredraget stiller ikke krav til forhåndsviden om Nietzsche eller fagterminologi\nEntré kr. 50\n\n  \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/friedrich-nietzsche-tragediens-fodsel/
LOCATION:Dokk1\, Hack Kampmanns Plads 2\, Aarhus\, Aarhus\, 8000\, Denmark
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2026/10/Tragediens-Fodsel-1.jpg
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=Europe/Copenhagen:20261203T140000
DTEND;TZID=Europe/Copenhagen:20261203T163000
DTSTAMP:20261122T152018Z
CREATED:20261118T163113Z
LAST-MODIFIED:20261122T152018Z
UID:1495-1796306400-1796315400@eebs.dk
SUMMARY:Stoisk og Platonisk Kærlighed til Skæbnen
DESCRIPTION:Torsdag d. 3.december kl. 14\nDokk1\, M2\n”Stoisk og Platonisk Kærlighed til Skæbnen”\nAf Henrik Klindt-Jensen\, Ph.d.\, tidl. Ekst. Lektor\nafd. For Kultur & Samfund\, Idéhistorie og Filosofi\n\nI arkaisk tid var skæbnen en højere upersonlig magt over mennesker og guder\, således hos Homer. Mennesket har en vis frihed\, men indhentes altid af skæbnen\, ”Moira”. Mest kendt er Odysseus´ lange hjemrejse til Attika. I dødsriget Hades straffes man for sine fejl\, men man kommer snart til at se en alternativ mulighed for helte at komme sammen med guderne i evighed på Olympens bjerg. I klassisk tid bliver skæbnen selv gudinde\, og der bliver siden hele tre skæbnegudinder\, så skæbnen bliver mere nærværende i menneskelivet. \nHos Platon får sjælen i forskellige versioner en fornyet mulighed for inkarnation Når vi kommer til den romerske senantik\, fastholdes det gamle helt overordnede skæbnebegreb. I stoicismen bliver forholdet opblødt ved\, at mennesket ikke bare tilslutter sig\, men direkte elsker sin skæbne. Tanken om ”amor fati”\, kærlighed til skæbnen\, fødes hos en filosof\, som nok ellers kunne have hadet sig skæbne\, Epiktet – han havde været slave\, men blev dog frigivet. Og den videreføres af en filosof\, der havde fået den tunge skæbne at blive kejser\, Marcus Aurelius. \nSiden tog Friedrich Nietzsche tanken op i flere værker med sit opgør med ”slavemoralen”\, som han især fandt i kristendommen. Mennesket skal ikke henfalde til at lade sig svække af at underkaste sig guder eller af Gud\, men skal styrke sig i at elske sin skæbne! \n  \n  \n  \n  \n  \n  \n 
URL:https://eebs.dk/index.php/https-eebs-dk-event-single-post-name/stoisk-og-platonisk-kaerlighed-til-skaebnen/
CATEGORIES:2026
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://eebs.dk/wp-content/uploads/2026/11/images.jpeg
END:VEVENT
END:VCALENDAR