Exaiphnês hos Platon

Oplæg af Henrik Klindt-Jensen
ph.d. & cand.mag. Filosofi

Hos den klassiske filosof Platon betegner ”exaiphnês” det øjeblik, hvor der åbnes for Ideerne – det Skønnes Idé i dialogen Symposion, det godes i Staten. ”Exaiphnês” bliver også det øjeblik, hvor den pludselige forståelse af Platons tekster åbner sig efter samtaler og vejledning, i d. 7. brev. Det mystisk øjeblik kan jævnføres med det stående nu, ”nunc stans”, hos Augustin og Boëthius – men det er ikke helt det samme. Dertil er ”exaiphnês” det pludselige Øjeblik i Parmenides-dialogen, hvor enhed bliver mangefold, hvile bliver bevægelse, ikke-væren bliver væren. Og dette begreb bliver baggrunden for Kierkegaards begreb om ”Øjeblikket”. ”Exaiphnês” trækker en esoterisk tråd gennem Platons forfatterskab – karakteristisk nok under oversættelsernes overflade!